Francos fødeby Ferrol
JOHN HITLER… husker I ham den lille dreng, der i et quizshow, begejstret råbte John Hitler som svar?
Kommer hele tiden til at tænke på Hitler her i Ferrol, Francos fødeby. Kæmpe militære anlæg i byen, krigsskibe i havnen og militærakademier flere steder.
Men ikke en Plaza Franco eller noget andet. Til gengæld er hele byen ved at blive gravet op, så det er lidt svært at komme rundt.
Fra stationen ledte camino-appen, der indeholder alle herbergerne, mig rundt nede på havnen, rundt på store veje indtil jeg spurgte min ven, google!
Herberget er helt nyt, som i fra juni måned. Meget fancy at se på, rent og pænt, masser af plads osv, men intet andet. Nul service i køkkenet, nul vaskemaskine/ klemme/ bar/sodavand-kaffeautomat. Nul! Og det ligger et sted uden bare eller indkøb, så ned i byen og købe lidt ditnog lidt dat og nyde en øl og gadelivet. Damerne hernede er pæne. De dresser sig op, også selv om de er langt oppe i årene. Og de hygger og drikker drinks og snakker! Herligt gadeliv.
På stationen i Ribadero skulle jeg få 2,5 time til at gå i formiddag. Og de gik tjep, for der sad en dame fra Mexico, som jeg faldt i snak med og vi havde en længere udredning af mandschauvinisme/ metoo/ i Sydamerika og Spanien – ja alle de mandsdominerede lande, hvor tingene begynder at flytte sig lidt.
Jeg fortalte om samtalen fra herberget i går og vi korsede os over de dumme argumenter om mænds overlegenhed.
Hun er terapeut og har mange i parterapi, hvor sexlivet er gået i stå og mændene basalt set mener, kvinder er nogle tørre, frigide, sure kællinger og deres andel i sexlivet er, at de har en pik! Det burde være nok til ar få enhver kvinde til at dåne
Og så fik jeg et nyt take på caminoen. Nemlig at kvinder fra lande, hvor man som kvinde ikke kan rejse alene, trygt kan færdes på caminoen! Og det er rigtigt. Sovesalene er mixet, men der er totalt konsensus ang diskretion og passende opførsel. Og det er superfedt!
I morgen begynder mine sidste 6 dage på camino. Camino Ingles og så rammer jeg Santiago den 3. Oktober, men mindre jeg snubler i mit snørebånd eller noget andet dumt!
Det bliver superfint og jeg glæder mig. Ligesom jeg faktisk også er begyndt at glæde mig til at komme til Sitges og hilse på min 99 årige gamle onkel, fætre og kusiner og venner!
Det bliver nu også meget godt at komme hjem og kramme Rita Jou-Koefoed, Cleo Kira Jou-Koefoed og Holger Jou-koefoed !
Og alle gode venner
